La Liga er den bedste fodboldliga i Spanien og anses også for at være en af de mest spændende og konkurrencedygtige ligaer i verden.
En liga, som byder på nogle af verdens bedste fodboldhold, såsom Real Madrid, FC Barcelona og Atletico Madrid, og som har eksisteret siden 1929. Ligaen har en rig fodboldhistorie med nogle af verdens bedste fodboldspillere igennem tiden, og La Liga er derfor også hjemsted for helt igennem god fodbold og mange spændende hold og spillere. Derfor dykker denne artikel også ned i denne ikoniske liga, som byder på fantastiske La Liga kampe og verdensstjerner, som vi alle kan blive forelsket i.
Historisk perspektiv på den spanske liga
La Liga er nok mest kendt for de to store fodboldhold, Real Madrid og FC Barcelona, som også har flest titler i Spanien. To klubber, der har købt og udviklet spillere, som spiller eller har spillet som nogle af verdens største fodboldstjerner i ligaen, såsom Cristiano Ronaldo, Lionel Messi, Zinedine Zidane, Toni Kroos, Ronaldinho, Andres Iniesta, Xavi osv.
Real Madrid som fodboldklub har ikke kun vundet mange spanske titler, men har også markeret sig som nok den største fodboldklub i verden, da de ubestridt har vundet flest Champions League-trofæer. En liga, hvor kun de bedste hold fra Europas lande mødes om det prestigefyldte trofæ om at være det bedste fodboldhold.
FC Barcelona har som sagt også vundet mange spanske titler i hjemlandet, men har bestemt også gjort sig bemærkelsesværdig igennem Champions League, hvor de sidst vandt trofæet i 2015. En klub, som igennem mange år har haft nogle af verdens største fodboldstjerner, og hvor nok verdens bedste fodboldspiller nogensinde, Lionel Messi, har spillet mange år af sin professionelle fodboldkarriere.
Men ikke at glemme Atletico Madrid og mange andre spanske fodboldhold som Valencia, Villareal og Sevilla, som igennem tiden også har spillet afgørende roller i at gøre den spanske La Liga helt igennem fantastisk og spændende at se. Fodboldhold, som også har vundet titler i spansk fodbold, men som også har gjort sig bemærket i udlandet – senest Sevilla med flest titler i Europa League.
De to største fodboldstjerner indtog spansk fodbold
Den spanske fodboldliga, La Liga, har igennem mange år været kendt for at være en liga, der kunne tiltrække nogle af de største fodboldstjerner, der har eksisteret, herunder Alfredo Di Stéfano, Johan Cruyff, Zinedine Zidane, Ronaldinho og Xavi Hernández. Disse verdensstjerner har ikke kun bridraget med deres unikke talenter og fantastiske egenskaber, de har også hævet standarden i Spanien og globalt.
Sæsonen 2004/05 skulle dog vise sig at være skelsættende i spansk fodbold. For en hvis ung fodboldstjerne fra det argentinske drog fra sin barndomsklub Newell’s Old Boys i Rosario til Catalonien, Barcelona, for at spille for en af verdens største fodboldbklubber. Og den fodboldspiller hedder Lionel Messi. I netop den sæson fik Messi nemlig sin debut for FC Barcelona, hvilket senere skulle vise sig at blive 17 års stor succes og glæde for den argentinske spiller, som hjalp FC Barcelona med at vinde flere pokaltitler samt at skrabe flere Ballon d’Ors (titlen som verdens bedste fodboldspiller) ind for en klub og spiller, end nogen anden spiller har gjort. Og det kan man sagtens forstå, når man vinder 10 spanske titler, vinder 4 Champions League-trofæer (samt andre mindre trofæer) og ikke mindst score hele 91 mål i en sæson tilbage i 2012 for FC Barcelona.
Men det at være den bedste spiller nogensinde og være alene om det i spansk fodbold varede ikke for evigt. For inden længe skulle det vise sig, at en portugisisk verdensstjerne valgte rejsen fra Manchester til det spanske i Madrid. Der er nemlig tale om verdensstjernen Cristiano Ronaldo, der i 2009 rejste til Real Madrid og spillede for klubben til sin afgang i 2018. I denne årrække bød han op til kamp mod Messi om at blive den mest scorende og vindende i spansk fodbold, og Ronaldo blev også hurtigt kendt for sin helt igennem unikke fysisk, dynamiske scoringsevner og sit ikoniske hovedstødsspring. En mand, som har vundet 2 spanske titler og 4 Champions League-trofæer, da han var i Real Madrid – samt en masse andre mindre trofæer.
Taktisk innovation og flotte spillestile
Hvis der er en ting, man heller ikke må glemme spansk fodbold for, så er det ligaens helt igennem flotte og taktiske spillestil. I mange har år spansk fodbold – og især i La Liga – været kendt for længevarende boldbesiddelse, hurtige pasninger og en offensiv tilgang til angrebsspil. En spillestil, som for alvor fik fart på internationalt, da FC Barcelona mestrede dette under den spanske fodboldtræner, Pep Guardiola. Faktisk blev denne spillestil så ikonisk i La Liga og på den internationale fodboldscene, at den blev kendt som “FC Barcelonas tiki-taka-spil”.
De taktiske innovationer og den flotte spillestil op gennem banen har da også banet vejen for, at andre ligaer har taget spillestilen til sig. Ikke alle hold benytter sig af det, men bestemte trænere har taget det med sig videre for at introducere det i andre ligaer. Her er et godt eksempel med Pep Guardiola igen, som har taget denne spillestil med sig til Manchester City, hvilket også har givet godt afkast igen med 6 Premier League-titler og 1 Champions-League-titel samt en masse andre mindre trofæer med Manchester City.