Ombygningen af stadionet har stået højest på listen hos Real Madrid præsidenten Florentino Pérez siden 2009, da han overtog nøglerne til Santiago Bernabéu.
Real Madrid offentliggjorde i april måned deres ambitiøse plan for ombygningen af deres ikoniske stadion, som er opkaldt efter den tidligere præsident i klubben Santiago Bernabéu. Han var Real Madrids præsident i 35 år fra 1943 til hans død i 1978, og han var sammen med Rafael Salgado drivkraften bag opførelsen af det historiske stadion, der blev indviet i 1947. Han anses for at være en af de vigtigste personer overhovedet i klubbens historie, og skal også tilskrives meget af æren, for hans rolle i at transformere Real Madrid til den mest succesfulde klub til dato i Spanien og Europa. Så det er ikke helt uden grund at han ligger navnet til stadionet, der nu med ombygningen forhåbentligt for endnu mere prestige.
Stadion der bringer atmosfæren til det næste niveau
Klubben har siden 2009 arbejdet på at godkendt en ombygning af stadionet, og i sommers kunne de endelig begynde arbejdet. Det nye Bernabéu bliver blandt andet udstyret med et tag samt en moderniseret facade. Indenfor kommer der en 360-graders storskærm op, som i samspil med taget forventes at bringe atmosfæren på stadion til det næste niveau. Der kommer også nye siddepladser, men det forventes dog at kapaciteten forbliver på de omkring 80.000 mennesker.
“Det nye Bernabéu bliver det bedste stadion i verden” udtale Florentino Pérez i april måned, da de nye stadionplaner blev offentliggjort.
Nyt stadion skal holde Real Madrid konkurrencedygtige
Pérez håber at det nye stadion kan hjælpe Real Madrid til at forblive konkurrencedygtige i international topfodbold, og forhåbentlig kan det også skabe gejst hos spillerne, og hjælpe dem tilbage på sporet rent resultatmæssigt. Efter at have vundet Champions League i fire ud af de seneste seks sæsoner, ser der dog ud til at være lang vej for Zidanes tropper i år.
De hvidblusede har fået en svær start på sæsonen, hvor Hazard og flere af de bedste spillere har leveret under deres vanlige niveau. De er derfor heller ikke blandt favoritterne til at vinde dette års udgave af den prestigefyldte turnering.
Men man skal dog aldrig sige aldrig til kongeklubben, så hvis gejsten kommer tilbage, så er det ikke til at sige om hvor de ender i turneringen og om de kommer tilbage til at være favoritter. Det vil i hvertfald retfærdiggøre den store og dyre ombygning af stadion bedre, hvis Real Madrid kan holde deres succesfulde niveau.
Stadionet til 767 millioner euro skal stå klart i 2023
Ombygningen af Bernabéu startede i sommers, og det forventes at komme til at tage tre til fire år, før stadionet står klar. Det kommer dog ikke til at forstyrre holdets hjemmekampe, da det meste af det tunge arbejde bliver lavet i sommerpauserne. Klubben har arbejdet på ombygningen siden 2009, hvor Florentino Pérez kom til, og havde oprindeligt budgetteret med omkostninger på 400 millioner euro, ligesom man havde håbet at have stadionet klar i 2020. Det endte dog med at trække ud, og stadionet forventes i stedet klar i sommeren 2023, og bliver finansieret via et lån på 767 millioner euro ifølge det spanske medie Sport. Lånet betales tilbage over en 26-års periode, hvilket vil sige at fra stadionet står færdigt i 2023 til 2049, skal kongeklubben afdrage med 29,5 millioner euro per år.
Da Real Madrids rivaler fra Barcelona også er fuldt i gang med et nyt stadionprojekt som forventes at stå klar et år senere i 2024 og Atlético Madrid indviede deres nye stadion Wanda Metropolitano Stadium i 2017, er det ombygningen også en vigtig faktor for konkurrencedygtigheden. vi må dog i spænding vente til 2023, hvis tidsplanen overholdes, for at se det færdige resultat.
Læs mere her: www.realmadrid.com/bernabeu-stadium og om fodboldrejser til Real Madrid.